Sygeplejeteori

26 juni 2026

Velkommen. Denne side handler om sygeplejeteori. Jeg læser til sygeplejerske, og for et år siden vidste jeg ikke der var en selvstændig teori om sygepleje. Formålet med siden er først og fremmest at den skal fungere som mine egne noter om emnet, blandet med mine strøtanker. Det er ikke en videnskabelig side, og der kan være fejl og ting, jeg har misforstået. Jeg er begynder indenfor området og ikke ekspert. Jeg har heller ikke forstand på copyright regler, så hvis nogen føler sig trådt over tæerne, må de endelig skrive til info@sygeplejeteori.dk, så jeg kan rette op på mulige fejl. Til gengæld lover jeg at alt på denne side er skrevet af mig selv, ud over de ting, jeg citerer.

28 juni 2026

Hvad er sygeplejeteori? Det er vel teori om sygepleje? Hvordan man som sygeplejerske kan gøre det bedst mulige for patienten i en given situation? Om det er bedst at komme i bad før frokost, og om hvor meget man skal lokke patienten til at komme ud af sengen og få rørt sig? Ja, måske. Man skal altid være forsigtig med at forsøge sig med en præcis definition, og det gælder også sygeplejeteori. Man kan måske sige at teorien prøver at forklare og forstå fænomener knyttet til sygepleje, både overordnet men også mere i detaljerne. Sygeplejeteori er ikke læren om anatomi eller farmakologi eller alle de mange, mange ting man skal vide noget om som sygeplejerske. Til gengæld er der to ord, der ofte dukker op: Behov og omsorg. Heldigvis behøver man ikke en præcis definition for at beskæftige sig med et emne, og det er meget lettere at gå i gang med at skrive om sygeplejeteoretikere.

30 juni 2026

Når man læser til sygeplejerske i Danmark, bliver man hurtigt introduceret til sygeplejeteoretikere: Florence Nightingale, Virginia Henderson, Dorothea Orem, Joyce Travelbee, Ida Jean Orlando, Jocalyn Lawler, Kari Martinsen og Katie Eriksson. Fælles for dem er, at de alle er kvinder, og at de fleste er fra USA. Hver især er de kendt for et bestemt område eller for en delteori. Jeg ved ikke om de også har sygeplejeteoretikere i andre dele af verden, men man kunne godt frygte, at et bærende princip i en stor del af verden er, at patienten skal gøre hvad der bliver sagt. Men jeg ved det ikke. Måske blomstrer sygeplejeteorien i Indien og Kina uden at vi har hørt om det her i Danmark. Et navn der også tit dukker op i forbindelse med sygeplejeteori er Marit Kirkevold. Det står mig ikke klart om hun regnes som sygeplejeteoretiker eller om hun blot beskæftiger sig med emnet. Uanset hvad er hun aldeles fremragende.

2 juli 2026

Omsorg er et centralt ord indenfor sygeplejeteori og i forhold til al praktisk sygepleje. Hvis man slår op i Danmarks Nationalleksikon, kan man se, at omsorg beskrives som "en personligt præget omhu og aktiv interesse for løsning af et hverv på bedste måde". Det er måske ikke den smukkeste formulering. Katie Eriksson har skrevet en bog med titlen Omsorgens Idé, hvor hun kobler omsorg sammen med tro, håb og kærlighed, og kommer ind på at omsorg også drejer sig om at passe og pleje, og at lære og lege. Jacob Birkler har skrevet bogen Omsorg, hvor han definerer begrebet indenfor sygepleje på følgende måde: "Omsorg er en patientrelation, hvor sygeplejersken øjner patienten, hvorfra sygeplejeopgaven udspringer". Det at øjne patienten svarer til at sygeplejersken anvender det kliniske blik i forbindelse med klinisk beslutningstagen eller klinisk lederskab, noget der fylder meget på uddannelsen til sygeplejerske. For mig lyder det som om selve begrebet omsorg ikke er så let at definere. Det man i stedet for kan gøre er at beskrive omsorg inddirekte, ved i stedet at se på omsorgshandlinger. Dem er der jo mange af til hverdag, lige fra trøst af pårørende til servering af morgenmad. Måske kan man også beslutte at omsorg er et fænomen vi ikke behøver beskrive præcist, men bare forstår intuitivt. Hvis man kaster blikket på matematik, definerede de gamle grækere et punkt som "det der ikke kan deles" og en linje som "længde uden bredde". I dag opfatter man et punkt og en linje som noget vi bare ved hvad er.

4 juli 2026

For 10 år siden indførte vi i Danmark de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet. De blev til i et samarbejde mellem regeringen, regionerne og kommunerne, og der bliver fulgt op på hvordan det går med målene i en årlig rapport. Som eksempler på mål kan nævnes følgende: "Behandling af høj kvalitet", "mere effektivt sundhedsvæsen", "hurtig udredning og behandling" og "flere sunde leveår". Jeg kender målene fordi vi har haft om dem på mit studie, og fordi det forventes at jeg kan dem til eksamen. Da jeg så målene, må jeg indrømme, at min første tanke var følgende: Er de ikke en lille smule banale? Der er jo ikke en levende sjæl, der på nogen måde kan være uenig i de 4 mål, jeg lige har nævnt? Hvem ville dog ønske behandling af lav kvalitet eller færre sunde leveår, for eksempel? Det svarer lidt til når en politiker stiller sig op og siger at det skal kunne betale sig at arbejde, eller at vi skal passe godt på vores børn. Grunden til jeg bringer det på bane på en side, der handler om sygeplejeteori er, at jeg fra tid til anden godt kan blive lidt træt af at læse udsagn, der bare virker ret oplagte og indlysende. Eksempelvis når det i en bog bliver gentaget gang på gang, at man som sygeplejerske skal huske at en patient er et helt menneske, og ikke bare en række af opgaver. Nå, men det var bare et lille hjertesuk. Det er ikke fordi jeg selv forsøger at fremstå mere sofistikeret.

6 juli 2026

Virginia Henderson (1897-1996) var en amerikansk sygeplejerske, forfatter, forsker og sygeplejeteoretiker. Når man læser til sygeplejerske er hun en af dem, man hører meget om det første år. Hun var behovsteoretiker og er kendt for at have beskrevet de 14 grundlæggende behov, som alle mennesker har. Inspireret af de 14 behov har man i det danske sundhedsvæsen indført de 12 sygeplejefaglige problemområder: Funktionsniveau, bevægeapparatet, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, respiration og cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, viden og udvikling samt udskillelse af affaldsstoffer. Det er en liste der er vigtig i praksis ved vurderingen af en patient, og den optræder for eksempel når man skal udføre og dokumentere en indledende sygeplejevurdering i Sundhedsplatformen. Virginia Henderson er også kendt for hendes definition på sygepleje: "Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen.". Man kan måske indskyde at der desværre findes patienter som aldrig har mulighed for at blive selvhjulpne.

8 juli 2026

Jocalyn Lawler (1949-) er en australsk sygeplejerske og professor, som især er kendt for at have formuleret de 4 somologiske regler omkring føjelighed og kontrol, afhængighed, blufærdighed og beskyttelse. Reglerne drejer sig om situationer, hvor man som sygeplejerske skal hjælpe en patient med opgaver, der normalt anses som private, for eksempel udførelse af nedre hygiejne. Moderne mennesker har grænser for hvor tæt man ønsker andre skal komme på, og i forhold til sygepleje kan det være nødvendigt at overskride grænserne for hvad der normalt opleves som trygt og behageligt. Her er det sygeplejerskens opgave at gøre hvad hun kan for at beskytte patienten mest muligt. I forhold til blufærdighed kan det være simple ting som at sørge for at lukke døren ud til gangen på hospitalet eller at trække et gardin for. Mere kompliceret kan være reglerne om afhængighed og kontrol, hvor det for en patient kan være grænseoverskridende at skulle slippe den kontrol, vi alle føler, vi har i forhold til vores egen krop. Jocalyn Lawler indførte også de såkaldte minifismer, som er sætninger, man som sygeplejerske kan bruge for at mildne en situation, der kan opleves som pinlig for patienten. Hvis jeg har en patient, der er ked af at jeg skal bruge tid på en opgave med patienten, plejer jeg at sige, at jeg jo ellers bare ville være arbejdsløs og sidde nede på en bænk. For at lette stemningen.

10 juli 2026

Ida Jean Orlando (1926-2007) var en amerikansk sygeplejerske og sygeplejeteoretiker. Hun er kendt for at have beskrevet sygeplejeprocessen - en generel model for det praktiske arbejde med sygepleje. Modeller anvendes indenfor mange fagområder, blandt andet med det formål at fungere som huskesedler og for at give en fælles referenceramme. Sygeplejeprocessen er en faseinddelt model, der kan beskrives på forskellig vis, men som regel indeholder den mindst følgende faser: Observation, vurdering, intervention og evaluering. Modellen illustreres ofte ved hjælp af en cirkel, hvor faserne gentages. Den første fase inkluderer målinger som C-EWS og anvendelse af det kliniske blik. Vurderingsfasen omfatter planlægning og formulering af mål for patienten (PES og SMART) og interventionsfasen er der hvor man som sygeplejerske foretager sig noget konkret med patienten. Til slut evalueres forløbet og der oprettes dokumentation i Sundhedsplatformen eller Nexus. I praksis virker det meget naturligt at følge modellen og den store styrke ved en model som denne er, at alle kender den og derfor er bekendt med den grundlæggende arbejdsgang. Der findes en række andre modeller indenfor sygepleje, for eksempel KROB-modellen, PRM og Fælles Beslutningstagen. Et vigtigt formål med modellerne er, at de kan bruges i forbindelse med undervisningen i sygepleje.

12 juli 2026

Når man starter på et studie, er det sikkert meget normalt, at et bestemt navn bliver omtalt meget ofte. Et navn man aldrig havde hørt om før man startede, men som man nu hører om hele tiden. Når man læser til sygeplejerske i Danmark, er det navn Kari Martinsen. Det er ikke fordi hun bliver omtalt i rosende vendinger hele tiden, men hendes navn ligger ligesom og svæver i baggrunden, uanset hvad man foretager sig. I dette afsnit vil jeg skrive lidt om hende, men præcis som i de forrige afsnit, er der på ingen måde tale om en uddybende gennemgang. Jeg vender helt sikkert tilbage til hende, og til de andre jeg har omtalt, på et senere tidspunkt. Kari Martinsen (1943-) er en norsk sygeplejerske, sygeplejeteoretiker, sygeplejefilosof og meget andet. Hun er kendt som omsorgsteoretiker, og omsorgen står centralt i hendes arbejde. Hun har arbejdet ved Århus Universitet og en del af hendes filosofi omkring sygepleje er inspireret af fænomenologi og af den danske filosof Knud Ejler Løgstrup. Kari Martinsen er blandt meget andet kendt for at have indført de 3 dimensioner i sygeplejen: Den relationelle dimension, den praktiske dimension og den moralske eller etiske dimension. Hun lægger stor vægt på vigtigheden af at tage sig af de svageste patienter og på at man som sygeplejerske skal være nærværende. Hun er ikke udelt begejstret for sygeplejeprocessen og hun mener ikke man som sygeplejerske skal bruge for meget tid på dokumentation. Det sidste punkt kan nok betegnes som en anelse kontroversielt. I løbet af min seneste praktik prøvede jeg flere gange at slippe for at skulle dokumentere alverdens ligegyldigheder i Sundhedsplatformen med henvisning til Kari Martinsen - det blev ikke godt modtaget, desværre.

14 juli 2026

I dag bliver det et kort afsnit, af flere grunde. Dels fordi vejret er alt for godt til at bruge tiden foran en computer, og dels fordi der snart er vm semifinale i fodbold mellem Spanien og Frankrig. Faktisk er jeg helt ligeglad med hvem der vinder, så måske er det mere en slags overspringshandling. Den rigtige grund til at jeg ikke skriver så meget i dag er, at jeg lige er startet på mit første, rigtige (betalte) job indenfor plejesektoren. Præcis som når man er i praktik på studiet, bliver man mindet om, at en ting er teori, og en anden ting er den praktiske virkelighed. Kari Martinsen omtaler fagets praktiske dimension, og det er vigtigt at huske på, at sygepleje også er et håndværk. Det er også et fag, der handler om at kunne lægge et PVK eller et kateter. Og så bruger man en del tid på at gå og lede efter ting, hvad enten det er på et plejecenter eller på en afdeling på et sygehus.

16 juli 2026

Når man har at gøre med en patient på et hospital eller en beboer på et plejecenter, kan man som ansat ikke forvente at få noget igen fra den person, man yder omsorg for. Det er et godt råd og en sandhed, det er værd at holde sig for øje. Ofte får man noget igen, hvad enten det bare er et smil eller noget andet enkelt og ligetil, der viser, at den person, man hjælper, er glad for at man er der for dem. Det kan også være at en patient direkte siger, at hun er glad for at man er der, eller ligefrem begynder at kalde en for skat. Men det sker også, at man gør alt hvad man kan for at trøste, for at opmuntre, for at passe og pleje, uden at patienten eller beboeren virker det mindste glad. Måske bliver man skældt ud og får at vide at man gør alting forkert, og at man ikke kan finde ud af noget, og at man er en narrøv. Og så bliver man ked af det.

18 juli 2026

Op med humøret. Aaron Antonovsky (1923-1994) var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi. Han introducerede begrebet salutogenese og udarbejdede teorier om forebyggelse og sundhedsfremme, baseret på mestring og på menneskers oplevelse af sammenhæng. Teorier og begreber der er relevante i den danske sundhedssektor og på et dansk plejecenter. Antonovsky indførte en ny udgave af en kendt metafor for forebyggelse og behandling: Flod metaforen. I den oprindelige metafor befinder patienterne sig nede i en flod mens de sundhedsansatte prøver at forhindre folk i at falde i floden (forebyggelse) eller prøver at få folk op igen (behandling). Antonovsky mente at vi alle befinder os sammen i floden og at ingen står oppe på bredden. Sundhedsansatte har til opgave at hjælpe andre med at svømme i floden. Hvis man skal bruge et konkret eksempel på forebyggelse i forhold til sundhedsfremme, kunne man sige, at forebyggelsen ville være hvis man havde fået en beboer på et plejecenter til at holde op med at ryge tidligere, mens sundhedsfremme drejer sig om at motivere beboeren til at blive mere aktiv i dag. Min oplevelse på et dansk plejecenter er, at der bliver lagt vægt på at beboere og ansatte gør ting i fællesskab. For eksempel spiser man måltiderne sammen. Det kan måske virke som en mindre detalje, men for mig understreger det tanken om, at vi alle i sidste ende er i samme båd (eller flod om man vil). Beboerne bliver behandlet med omtanke, omsorg, tålmodighed og gode viljer. Bagsiden af medaljen er, at selv om beboerne får mulighed for at deltage i en række daglige aktiviteter, bliver de ikke tilskyndet til at deltage i særlig høj grad. Ifølge WHO handler sundhed også om andet end fravær af sygdom og svagelighed – herunder om psykisk og socialt velvære. I forhold til velvære er vi ikke i mål endnu, desværre. Man kan også sige det lidt mere firkantet på den måde, at vi i for høj grad opbevarer ældre på vores plejecentre.

20 juli 2026

Hvad betyder ordene 'empati' og 'sympati'? Er det to sider af samme sag, eller noget helt forskelligt? Kan man have sympati for en patient uden empati, eller omvendt? Ifølge Den Danske Ordbog er empati 'det at forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og situation' mens sympati er 'varm interesse og venlige følelser for nogen eller noget'. Man kan sige at empati er en egenskab, man kan træne, mens sympati er en mere umiddelbar følelse, som dog kan ændre sig. Begge ord har en positiv klang, og de hænger også sammen med ordet 'medfølelse', og sikkert en lang række andre ord. For en sygeplejerske er det vigtigt at være empatisk, mens man ikke nødvendigvis behøver føle sympati for en patient eller borger. Tværtimod kan man sige, at den måde man behandler en patient på, netop skal være uafhængig af en eventuel sympati eller måske især mangel på samme. Kan man træne sig selv til at blive mere empatisk, eller er det i højere grad en medfødt egenskab? Jeg ved godt jeg skrev lige før at det er en egenskab, man kan træne, men jeg er nu ikke så sikker. Er kvinder mere empatiske end mænd?

22 juli 2026

Florence Nightingale (1820-1910) var en engelsk sygeplejerske, forfatter, statistiker og underviser. Hun er historiens mest berømte sygeplejerske og regnes som grundlæggeren af den moderne sygepleje. Hun er et kulturelt ikon, og både hendes portræt og billedet, der viser hende våge over patienterne med en lampe, er kendt over hele verden. Hun var sygeplejeteoretiker og bidrog indenfor hygiejne, pleje, statistik, undervisning, kvinders rettigheder og meget, meget mere. En af hendes grundlæggende tanker var, at patientens omgivelser skal bruges til at gøre patienten rask. Det vil sige frisk luft, rent vand, renlighed, passende ernæring, ro, varme, sollys og fokus på hygiejne. Principper der i høj grad er gyldige i dag. Der kan skrives lange bøger om hende, men for nuværende vil jeg nøjes med et par udpluk fra Wikipedia - hun har en alenlang side, der varmt kan anbefales. Hun blev født i Firenze, og er opkaldt efter byen. Hendes forældre navngav også hendes storesøster efter den by, hun blev født i (Napoli, eller på græsk Parthenope). Florence Nightingale var en meget produktiv forfatter, og ud over hovedværket Notes on Nursing udgav hun en lang række bøger om statistik. Hun anvendte ofte lagkagediagrammet - eller et cirkulært histogram - der også er kendt som et Nightingale rose diagram. Fordi hun er så berømt, er hendes navn blevet brugt i alle mulige sammenhænge. Der er en asteroide der er opkaldt efter hende (3122 Florence) og under 2 verdenskrig synes amerikanerne det var en god ide at opkalde et krigsskib efter hende. I 1890 blev hendes stemme optaget og gemt i British Library Sound Archive, og på hendes fødselsdag, den 12. maj, fejres den internationale dag for sygeplejersker.

24 juli 2026

Sygeplejersker i Danmark bruger meget tid på den elektroniske patient journal, EPJ. Oprindeligt var det et ønske, at vi skulle have en fælles, national EPJ, baseret på en fast defineret grundstruktur for data, GEPJ. Sådan gik det ikke, og i dag har vi Sundhedsplatformen (SP) fra Epic på Sjælland og Bornholm, mens resten af Danmark bruger Columna fra Systematic. En del politikere kan godt lide den såkaldte flerleverandørstrategi, fordi de mener det giver mere frihed og mere konkurrence. Det er også en af grundene til at man som dansker kan læse elektronisk post fra det offentlige flere steder (borger.dk, mit.dk, e-boks og hvad har vi). Jeg synes personligt det ville være meget bedre hvis vi havde en fælles EPJ i Danmark og en, enkelt side hvor man kan læse post fra det offentlige. Iøvrigt findes der også elektroniske patientjournaler i primærsektoren, for eksempel Nexus fra KMD. Jeg har ikke prøvet at arbejde over længere tid i en EPJ, men jeg har fulgt med i problemerne med implementeringen af SP, og jeg har været på det hold, der mener, at anskaffelsen af SP var en fejl. Nu har jeg haft mulighed for at prøve SP i et par måneder, og jeg har mindst 3 synspunkter. For det første er brugergrænsefladen meget anderledes end det man ellers er vant til her i 2026. De fleste systemer har efterhånden noget, der minder om en webgrænseflade, men det kan man bestemt ikke sige SP har. Den centrale komponent hedder Brain, og man har også en avatar man kan klikke på, hvis man gerne vil seponere et PVK. Hvis man gerne vil printe en medicinlabel ud skal man ikke trykke på et ikon med en printer, men derimod på et ikon med en morter. Det er muligt man kan vænne sig til brugergrænsefladen, men jeg har hørt fra flere, der stadig synes den er uoverskuelig. For det andet er der spørgsmålet om de oplysninger, der skal registreres i SP. Det er tydeligt at SP er et amerikansk system baseret på tanken om at patienten (eller forsikringsselskabet) skal faktureres for alle udgifter på hospitalet. Det betyder for eksempel, at man på et dansk sygehus skal registrere i SP, når en patient får skiftet et lagen. Hvis nu patienten har haft et lille uheld med gul saft, rød saft eller kakao. Jeg må indrømme at jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg blev mindet om at huske at skrive i SP, at jeg havde skiftet et lagen. Problemet er, at vi ikke udskriver en regning til patienten for skift af lagen i Danmark, og hvis man som sygeplejerske gerne vil undersøge om et lagen trænger til at blive skiftet, gør man det ikke ved at slå op i SP for at tjekke hvornår det sidst blev skiftet. Nå, nok om lagner. Mit tredje synspunkt drejer sig om selve firmaet bag SP, nemlig Epic. Firmaet blev stiftet i 1979 af Judith Faulkner og har hovedkvarter i Wisconsin, USA. Der er tale om et firma, der har valgt at indrette deres hovedkvarter som en regulær forlystelsespark, i stil med Disneyland. Dem om det, jeg er bare ikke så glad for at jeg som skatteborger er med til at betale for det.

26 juli 2026

Der er mange problemer i Odsherred. Det minder om en kendt replik fra filmen Pusher: "Hvor mange problemer du har?". Filmen handler om en pusher ved navn Frank, som tømmer en pose heroin i en af søerne ("blev du busted Frank?") og også har en del andre problemer. I Odsherred har de i flere år haft fjernvarmeskandalen, en sag der er fyldt med alle mulige praktiske og teoretiske problemstillinger, og en sag der langt fra er slut. To ting står dog klart. Den ene er, at forbrugerne af fjernvarme i Odsherred enten kommer til at skulle betale regningen eller i hvert fald har truslen om en regning hængende over hovedet. Den anden er, at en privatejet finsk bank - Nordea - har afgørende kontrol med forsyningen i en dansk landsdel. Begge dele er tankevækkende. I forhold til både hjemmehjælp og sygepleje er der også problemer i Odsherred. Den 15. juli faldt der dom i Lynghus-sagen ved retten i Holbæk. Her blev 4 ansatte fra plejetilbuddet Lynghuset frikendt for anklager om forsømmelse i forbindelse med en sag, hvor en 78-årig mand døde i slutningen af 2023. Kort tid inden dommen faldt trak Odsherred Kommune de skriftlige advarsler mod de 4 medarbejdere tilbage og undskyldte. Selve sagen indeholder mange aspekter, omkring medicinering, journalføring, arbejdspres, palliativ pleje, miljøterapi og hvad det vil sige at være terminal (og social terminal). Sagen opstod på baggrund af en klage fra den 78-årige mands læge, der ikke mente at ordinationerne blev fulgt. Det der godt kan bekymre mig om sagen er, at de 4 medarbejdere har været igennem et forløb på over to et halvt år, med store personlige omkostninger, baseret på lægens anklage. Den 78-årige mand var terminal, så sagen handler ikke om hans mulige overlevelse. Har sygeplejersker i Danmark en bekymrende retsstilling, og hvorfor undskyldte Odsherred Kommune lige inden dommen faldt?

28 juli 2026

Når man læser til sygeplejerske, er man i praktik i løbet af uddannelsen. Det første semester er man i en observationspraktik i 3 uger og på andet semester er man i praktik i 2 måneder. Det foregår på et praktiksted, som kan være et sygehus eller et plejecenter eller noget helt tredje. Den første praktik opleves af de fleste som noget nyt og spændende, mens den anden praktik i højere grad er et møde med den mere barske virkelighed. Man møder patienter eller beboere, som befinder sig i en sårbar situation, og mødet med det sårbare gør også at man selv føler sig sårbar. Sådan oplevede jeg det i hvert fald. Det er hårdt at møde patienter, der har smerter eller er døende. For mig var det værste ikke de patienter, der døde, men de patienter man ved kommer til at dø, hvor man også ved at vejen dertil ikke bliver god. Måske ved de det ikke engang selv. Alle patienter har ret til selv at bestemme over den behandling, de modtager, hvis de kan, men det er svært at bestemme over noget man ikke kan overskue. Som studerende bliver man hurtigt mere hårdhudet, og man bliver mere vant til at håndtere svære situationer, måske også fordi det ansvar, man påtager sig i løbet af praktikken, trods alt er begrænset, og fordi man ikke er alene.

30 juli 2026

Knud Ejler Christian Løgstrup (eller K. E. Løgstrup) (1905-1981) var en dansk filosof og teolog. Han udgav værker om en lang række emner, herunder fænomenologi, filosofi, kristendom, kunst og etik. Han beskæftigede sig ikke med sygeplejeteori som sådan, men hans arbejde med fænomenologi har siden inspireret Kari Martinsen. Et af K. E. Løgstrups hovedværker hedder Den etiske fordring, hvor han blandt andet kommer ind på at mennesker er dybt afhængige af hinanden, og på at etiske normer ikke er knyttet til kristendommen, men i højere grad er noget, der er givet for os alle på forhånd. Jeg har prøvet at læse lidt i Den etiske fordring og jeg må indrømme, at jeg ikke forstod ret meget. Det er vist også en bog, der regnes som temmelig svær at komme igennem. Jeg er heller ikke kommet til det punkt, hvor jeg kan sige, at jeg forstår hvordan man skal anvende fænomenologi i forhold til sygepleje, men jeg tror det handler om at være nærværende og bruge sine sanser i mødet med patienten, plus en hel masse andet. Jeg tænker, jeg vender tilbage til emnet på et senere tidspunkt, når jeg er blevet klogere. I stedet vil jeg slutte af med et meget berømt citat fra Den etiske fordring, et citat der meget vel kunne være et motto for alle sygeplejersker: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej."

2 august 2026

I dag skal det handle om noget praktisk og jordnært, nemlig C-EWS, eller Clinical Early Warning Score. Der er tale om en score baseret på måling af bestemte, vitale værdier hos en patient, som sammen med en tilhørende algoritme bruges til at opspore kritisk sygdom hos indlagte patienter. De grundlæggende værdier, der skal måles hver gang, er: Saturation, puls, respirationsfrekvens, tilskud af ilt samt bevisthedsniveau. Det kan også komme på tale at måle blodtryk og temperatur. Den totale C-EWS score fastlægger den efterfølgende observationshyppighed hos patienten sammen med øvrige handlinger. Disse kan være at kontakte en læge, udføre ABCDE optimering, eller at måle blodtryk og temperatur næste gang. På en hospitalsafdeling vil alle patienter typisk få målt C-EWS hver morgen, når de bliver vækket. Sammen med målingen bruger sygeplejerskerne det kliniske blik (se-føl-lyt-lugt) til at vurdere hvordan patienterne har det. Formålet er at forhindre dødsfald på hospitalerne, som kunne have været undgået. I primærsektoren anvendes en metode ved navn TOBS - Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom.

4 august 2026

Etik handler om hvordan vi bør opføre os, som enkeltpersoner og som samfund. Man kan også sige, at etik drejer sig om hvad der er rigtigt og forkert, godt eller dårligt. Etik har en sammenhæng til moral, men det er ikke klart hvilket begreb, der er mest overordnet. De fleste vil nok mene at etik består af mere generelle overvejelser end moral, men der er ikke enighed. Der er mange fagområder hvor etik spiller en vigtig rolle i hverdagen, og et af de områder, hvor etiske problemstillinger kan blive meget tydelige, er sygepleje. Et eksempel er en patient, der spørger hvordan prognosen og fremtidsudsigterne ser ud. Det vil sygeplejersken som regel have et ret godt indtryk af, via diagnosen i den elektroniske patientjournal. Spørgsmålet er så om man skal fortælle sandheden til patienten hvis prognosen er dårlig, eller om man skal lyve for at bevare patientens håb. I princippet kan selve beskeden have en indflydelse på patientens helbred, og selv om sandheden er vigtig, har man vel også en pligt til at trøste og bevare håbet? En af sygeplejerskens vigtige opgaver er at fungere som patientens 'bærende håb', et godt og meget rørende udtryk, synes jeg. Et andet eksempel er en dement beboer, der nægter at tage sin medicin, selv om medicinen har stor betydning for hvordan beboeren har det, for eksempel i forhold til smerter. Vil det her være i orden at skjule medicinen i den mad beboeren får? Der kan være mange af den slags problemstillinger, og en del er svære at håndtere i praksis. Andre er lette - man må ikke skjule medicinen for beboeren. I Danmark har vi Det Etiske Råd, som mange kender til, men der findes også et Sygeplejeetisk Råd, der blandt andet udgiver sygeplejeetiske retningslinjer og en refleksionsmodel.

6 august 2026

Hvad er det første de gennemsnitlige danskere tænker, når de hører ordet "sygeplejerske"? Jeg vil gætte på der er to tanker, der dukker op, lige efter hinanden. Den første er, at vi har brug for sygeplejersker, og at der er tale om et vigtigt og hæderligt erhverv. Den anden er, at sygeplejersker tager sig af opgaver omkring personlig hygiejne og hjælper patienter eller beboere med at håndtere udskillelse af affaldsstoffer. Eller for at sige det lige ud, at sygeplejersker tørrer røv på gamle mennesker. Begge tanker er rigtige. Man kan indvende at opgaven med hygiejne også varetages af social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere, men det er stadigvæk en opgave, der også hører til hos sygeplejersker. Eller i hvert fald opgaver i samme område, som for eksempel anlæggelse af et kateter. Der kan også være andre tanker, der dukker op omkring sygeplejersker, måske at det er et kvindefag, og at lønnen ikke er så god. Der kan også være noget med nattevagter og travlhed, og noget med at vi i høj grad har brug for sygeplejersker. Måske ender det med at mange, især unge mennesker, tænker at det er vigtigt vi får uddannet sygeplejersker, men at det er meget godt hvis andre søger ind. Og det er et problem. Vi mangler sygeplejersker i Danmark, og selv om interessen for at læse til sygeplejerske findes og er udbredt, er der ikke mange mænd, der søger ind. På selve uddannelsen kan man mærke, der bliver gjort meget for at undervise om de mere teoretiske aspekter af faget, herunder etik, samfundsforhold, sygeplejeteori og forskning i det hele taget. Samtidigt bliver der også undervist i hvordan man håndterer hygiejne, og især på andet semester hører vi meget om fordøjelsessystemet, både glæder og sorger. Noget af det mest spændende ved at læse til sygeplejerske er, at faget befinder sig mellem naturvidenskab på den ene side og humaniora på den anden side. Hvis man er glad for teknik og naturvidenskab kan man kaste sig over anatomi og farmakologi, mens dem, der bedre kan lide humaniora, kan læse om videnskabsteori og etik. Der er noget for enhver smag. Derfor - kære venner og læsere - der er stadigvæk ledige pladser på studiet, så det er bare med at søge ind. Især hvis du er en mand.

8 august 2026

Hvordan henvender man sig mest korrekt til en patient på et sygehus? Det kan jo meget vel være en ældre person. Siger man "De" eller "Du" eller måske "Vi"? Bruger man fornavn eller efternavn? Det viser sig meget hurtigt, at man ikke bruger "De" eller efternavn, fordi det virker alt for gammeldags: "Vil De have en kop kaffe, fru Jespersen?". Det går jo slet ikke. Det er heller ikke godt at sige "Vi", selv om det glipper fra tid til anden: "Skulle Vi snuppe et brusebad?". Det virker også fjollet at bruge patientens fornavn, så det efterlader kun en mulighed, "Du". Men faktisk viser det sig, at der er et andet, og noget overraskende udtryk, der bliver brugt på sygehuset, især i situationer hvor patienten ikke har det så godt, eller på en eller anden måde er i krise. Det er ordet "ven". Det bliver brugt for sig selv, og ikke på samme måde, som det bliver brugt i en børnehave: "Pas på du ikke falder ned, lille ven", eller i en kiosk: "Du vil gerne købe en kasse øl, men du har ingen id? Det er ingen problem, min ven". Ordet bliver brugt helt alene, for eksempel: "Vi skal nok være forsigtige og passe godt på dig, ven". Jeg kan godt lide at ordet bliver brugt på den måde, og jeg synes ikke jeg har oplevet det andre steder før. Selvfølgelig skal man ikke bruge det hele tiden, men kun engang i mellem.

10 august 2026

I gamle dage var sygepleje et kald, og tilværelsen som sygeplejerske var præget af pligt, dyd, disciplin, opofrelse og tro. I dag er faget en profession, og sygeplejersker er vel efterhånden som folk er flest. Man kan arbejde som sygeplejerske på et hospital eller på et plejecenter, i somatikken eller psykiatrien, eller som kosmetisk sygeplejerske. Religiøse overvejelser spiller næppe den helt store rolle, når man vælger at blive sygeplejerske i Danmark i dag, og i det hele taget spiller religion en mindre rolle i hverdagen her i landet end i mange andre lande. Alligevel er det værd at huske på, at sygepleje historisk set har haft en tilknytning til religion, og en sygeplejeteoretiker som Katie Eriksson inddrager i høj grad kristendommen i hendes teorier. En vigtig tekst fra bibelen er lignelsen om den barmhjertige samaritaner, og selv om jeg ikke selv er særligt religiøs, tænkte jeg den skulle med her: "En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi. Ligeledes kom en levit til stedet, også han så ham, men gik lige forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: "Sørg for ham, og hvad du mere lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen.". Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?. Han svarede: "Den, som øvede barmhjertighed imod ham". Da sagde Jesus til ham: "Gå du hen og gør ligeså!".".

12 august 2026

Gøgereden er en amerikansk film fra 1975. Den er instrueret af Milos Forman og har Louise Fletcher og Jack Nicholson i hovedrollerne. Filmen vandt de 5 vigtigste Oscars, og blev en af alle tiders mest indflydelsesrige film, især i forhold til psykiatri og brugen af elektrochock. Filmen handler om Randall McMurphy, der er anklaget for voldtægt, men lader som om han er sindssyg, og dermed bliver indlagt på et hospital i stedet for at komme i fængsel. På hospitalet møder han en række patienter med rigtige diagnoser, og han går igang med at prøve at live patienterne op. I løbet af kort tid kommer han på kant med den skrappe og sadistiske oversygeplejerske, Mildred Ratchett. For at få styr på Randall besluttes det at han skal tvinges til at få elektrochock. I første omgang lader han som om behandlingen har forvandlet ham til en apatisk patient, der ikke er i stand til noget som helst. Det er skuespil, men efter yderligere ballade får han en ny behandling, og denne gang ender han med at blive apatisk for alvor, og permanent. Rollen som Mildred Ratchett, eller nurse Ratchett som hun også er kendt, er måske filmhistoriens mest kendte sygeplejerske. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om andre, der er nær så kendte. Gøgereden er en uhyre effektiv og underholdende film, men det er samtidigt en problematisk film, især fordi den fuldstændigt ændrede synet på elektrochock og på psykiatrisk behandling. Filmen har en meget enøjet synsvinkel, og kan vel kun betegnes som groft manipulerende. Samtidigt er det også sørgeligt, at sygeplejersken fremstilles som en sadist, der ønsker at kvæle enhver form for livsglæde, og bruger behandling som straf. Sørg for at se filmen, men husk at virkeligheden heldigvis er helt anderledes. Sygeplejersker er hverdagens helte.

14 august 2026

Katie Eriksson (1943-2019) var en finsk sygeplejerske, underviser, professor og meget mere. Hun er en af de vigtigste sygeplejeteoretikere i norden, med et omfangsrigt forfatterskab, og med en række bidrag til sygeplejeteori. Dette afsnit kommer kun til at skrabe lidt i overfladen, og jeg er sikker på jeg vender tilbage til hende mange gange senere. Katie Eriksson blev født i Jakobstad i Finland, som en del af det svenske mindretal - hendes modersmål er svensk. I 1965 blev hun uddannet som sygeplejerske i Helsinki, og i 1967 afsluttede hun en specialuddannelse i folkesundhedssygepleje. I 1970 blev hun sygeplejelærer, og i 1974 fik hun en kandidatgrad i filosofi fra Helsinki Universitet. To år senere fik hun hvad der svarer til en PhD, og i 1982 forsvarede hun sin doktorafhandling i pædagogik. I 1984 blev hun docent i omsorgsvidenskab ved Kuopio universitetet, som den første indenfor dette område i norden. I 1986 etablerede hun instituttet for omsorgsvidenskab ved Åbo Akademi, hvor hun senere blev udnævnt som professor, i 1992. Mellem 1993 og 1999 var hun endvidere professor i omsorgsvidenskab på universitetet i Helsinki, hvor hun også blev docent, i 2001. Den 1. januar 1996 blev hun udnævnt som sygeplejedirektør ved Helsinki Universitets Central Hospital, en stilling hun havde frem til 2011. I 2012 gik hun på pension fra Åbo Akademi, og i 2013 blev hun udnævnt som æresdoktor ved Karlstads Universitet. Jeg håber jeg har fået det hele med, ellers må jeg rette afsnittet senere. Katie Eriksson beskæftiger sig med mange emner indenfor sygeplejeteori, men centrale begreber er omsorg, lidelse og kristendommen. De to sidste emner kan virke lidt afskrækkende, og måske er det en medvirkende årsag til at Katie Eriksson ikke har helt samme status som Kari Martinsen har i Danmark (så vidt jeg ved, jeg er jo ikke ekspert). Hvorom alting er, jeg lover at vende meget mere tilbage til dem begge.

16 august 2026

Efter jeg skrev min lange gennemgang af Katie Erikssons uddannelse gik det op for mig, at jeg ikke har skrevet ret meget om Kari Martinsens baggrund, og så blev jeg ramt af dårlig samvittighed. Det må der rettes op på i dag, selv om det ikke er min plan at gennemgå andre sygeplejeteoretikere så detaljeret. Kari Martinsen blev født i Oslo i 1943. Efter gymnasiet blev hun uddannet som sygeplejerske i 1965 ved Ullevål, Oslo. Derefter arbejdede hun i 2 år som psykiatrisk sygeplejerske på Dikemark sygehuset. I løbet af de 2 år begyndte hun at sætte spørgsmålstegn ved behandlingen af patienterne - hun mente der var for meget fokus på sygdom og behandlingsteknologi, frem for på selve patienterne. I 1968 tog hun en bachelor i psykologi ved Oslo Universitet, og derefter læste hun filosofi ved Bergen Universitet. Hun blev magister i 1975 og PhD i 1984. I Perioden arbejde hun som underviser ved flere norske universiteter, og hun deltog flittigt i debatten om undervisning af sygeplejersker. Hun blev lektor i 1986, og i 1990 flyttede hun til Århus, hvor hun var med til at opbygge kandidatstudiet i sygeplejevidenskab ved Århus Universitet. I 1997 flyttede hun til Tromsø, hvor hun blev professor ved Tromsø Universitet, hvor hun dog kun blev i 1 år. Mellem 1998 og 2002 arbejde hun som freelance forsker og underviser, indtil hun blev ansat som professor ved Bergen Universitet. I 2007 blev hun ansat som professor ved Harstad University College i det nordlige Norge. Det er en anelse uklart om hun er gået på pension, men hun fortsætter med at være en meget aktiv stemme indenfor sygeplejeteori, med talrige besøg i Danmark.

18 august 2026

I dag skal det ikke handle om uddannelsesforløb eller ansættelser, men derimod om noget helt konkret og meget spændende, et PVK!. Forkortelsen står for Perifert Vene Kateter (eller Kanyle), og der er tale om det lille kateter mange patienter får anlagt på håndryggen eller på armen. Det bruges når der skal gives medicin intravenøst, og det er også kendt som et Venflon. Hvis man ser en film eller en tv-serie med en person, der er kommet til skade, og skal behandles akut, ser man tit at der bliver anlagt et PVK. Grunden til det er, at medicin givet intravenøst typisk virker hurtigere end medicin, der administreres på andre måder, eksempelvis som tabletter. I løbet af min praktik i foråret udviklede jeg en mindre besættelse af PVK'er, fordi jeg gerne ville lære at anlægge et PVK. Jeg fik prøvet det en enkelt gang, men det tæller ikke rigtigt, fordi min vejleder styrede min hånd - og iøvrigt var vi alt i alt 4 personer, der hjalp til ved anlæggelsen. Jeg har aldrig brudt mig så meget om at se folk blive stukket med en nål på tv, så det var også for at prøve hvordan jeg ville have det med selv at stikke, i praksis. Et PVK findes i forskellige størrelser, angivet ved en farve: Blå, grøn og lyserød. Jeg synes de er meget dekorative, og jeg har sat en af hver farve op på en hylde i min stue. Ud over PVK findes der også et CVK, eller Centralt Vene Kateter. Det bliver anlagt af en læge eller en specialuddannet sygeplejerske, og bruges hvis der er behov for at give medicin over længere perioder. Medicin kan også gives intramuskulært eller subkutant, men det må vente til en anden dag.

20 august 2026

På mandag skal jeg starte på 3. semester på sygeplejerskeuddannelsen. Det bliver spændende, og jeg glæder mig meget til at se de andre på mit hold, og underviserne. Først er der 2 ugers undervisning på skolen, og derefter 2 praktikperioder på hver 4 uger. Den første periode skal man i praktik i psykiatrien, og den anden periode er det tilbage til somatikken. I mit tilfælde skal jeg i praktik i distriktspsykiatrien først og derefter skal jeg være på en ortopædkirurgisk afdeling på et sygehus. Undervisningen handler om psykiatri og om organiseringen af sundhedsvæsenet, og der skal læses mange, mange sider til hver gang. Selve undervisningen er som regel en blanding af tavleundervisning og gruppearbejde. Fra tid til anden har vi simulation, hvor vi har uniform på og øver os på en sygeplejefaglig situation i skolens simulationslokale. Selve lokalet er indrettet som en rigtig stue på et sygehus. Simulationen kan enten være med en dukke, for eksempel hvis vi skal træne førstehjælp eller nedre hygiejne, men det kan også være med en rigtig person som patient. Her vil det typisk være en underviser eller studerende der spiller patient. Når der bruges en rigtig person, er der særlige regler for forløbet. Der er en form for tavshedspligt, som går ud på at vi holder det, der foregår i løbet af simulationen, for os selv. Der er også mulighed for at tage en timeout for dem, der spiller sygeplejersker, og patienten har et særligt kodeord, hun kan sige, hvis hun gerne vil afbryde simulationen. Det plejer nu at være stille og roligt, så det er ikke helt så dramatisk som det lyder. Jeg synes simulationen fungerer glimrende - det er både sjovt og lærerigt, og det er noget man kan bruge i praksis, i praktikken.

22 august 2026

Pårørende er en vigtig ressource. De kan have betydningsfuld viden om en patient, og ofte kan en pårørende få en rolle som en slags koordinator i forhold til patienten. Der er mange praktiske ting pårørende kan hjælpe med, lige fra indkøb til hjælp med MitID. Mit indtryk fra et sygehus og et plejecenter er, at de ansatte altid er glade, når der kommer pårørende på besøg - dog med den krølle at pårørende kan være bekymrede og måske endda kritiske overfor behandlingen af patienten. Det er altid patienten, der bestemmer hvor meget de pårørende skal involveres, og der må kun gives oplysninger videre, hvis det er i orden med patienten. Det sker også at de pårørende har en agenda, for eksempel kan de være bekymrede omkring deres egen rolle, hvis en ældre patient skal hjem fra sygehuset. Det er også vigtigt at huske på, at pårørende kan befinde sig i en meget sårbar situation. Det kan være forældre til et barn der er indlagt, eller familiemedlemmer der skal indstille sig på at sige farvel. Situationen kan være så belastende at den pårørende selv kan gå hen og blive syg, af stress eller sorg. Derfor er det altid en vigtig opgave for sygeplejersken at være opmærksom på hvordan alle har det, ikke bare patienten. Er vi gode nok til at tage os af pårørende i Danmark? Det synes jeg desværre ikke altid vi er. For nyligt blev min mor væk for mig på et hospital, fordi de ansatte havde glemt, at jeg sad og ventede på hende. Beskeden fra en af de ansatte var, at hvis jeg ikke kunne finde hende, kunne jeg jo bare ringe til politiet. Det synes jeg ikke var en god behandling.

24 august 2026

I dag var første dag på 3. semester, og meget var som det plejer at være. Toget var som altid 9 minutter forsinket, og fordi det modkørende tog også var forsinket, skulle vi lige vente lidt mere, så det kunne komme forbi. Man kan altid diskutere hvordan det danske sundhedsvæsen har det, men det går i hvert fald bedre end det går med den offentlige transport. Fremme på skolen er der mange ting at forholde sig til. Hvordan går det med de andre på holdet, og ligner lokalerne og kantinen i det hele taget sig selv? Der skal svares på en trivselsmåling og vælges studiegruppe. Og så er det igang med dagens emne: Hvad er psykiatrisk sygepleje, og hvad kan man i det hele taget sige om psykiatrien? Antallet af psykiatriske patienter er kraftigt stigende i Danmark, blandt andet på grund af problemer med trivslen hos børn og unge. Der er også sket en betydelig decentralisering af psykiatrien, så man er gået i retning af distriktspsykiatrien og væk fra de store sindssygehospitaler. Man kan vel også sige, at psykiatrien er mere kontroversiel end somatikken. I befolkningen er der en vis modstand mod psykofarmaka, elektrochock og samtaleterapi. Der er måske også en tilbøjelighed til stigmatisering af psykiatriske patienter - noget med at de kan være farlige, og at de også selv er lidt uden om at de er blevet syge? Jeg er meget spændt på om jeg en dag selv kunne ende med at blive psykiatrisk sygeplejerske - jeg synes ikke jeg har fundet min rette hylde endnu, men psykiatrien kunne være en mulighed.

26 august 2026

Dagens tekst starter med en lille øvelse: Findes der nogen kendte, mandlige sygeplejersker? Altså ud over den barmhjertige samaritaner, som man vist generelt antager var en mand. Mens spørgsmålet hænger og svæver i luften kan jeg nævne, at lidt over 4% af sygeplejerskerne i Danmark er mænd. Det er et lavt tal, også sammenlignet med lande som Norge, Sverige, USA og England, hvor tallet nærmer sig de 10%. Der er stadigvæk ikke mange mænd, der søger ind på sygeplejerskeuddannelsen i Danmark, så situationen vil næppe ændre sig fremover. Nå, men tilbage til de kendte, mandlige sygeplejersker. I Danmark har vi Mike Fonseca, men ham vil jeg forbigå i larmende tavshed. Hvis man ser på film og tv er der Greg Focker fra Meet the Parents, Meet the Fockers og Little Fockers. Han bliver spillet af Ben Stiller, og i det mindste er han ikke homoseksuel (ikke at der er noget galt med det, naturligvis). Det er til gengæld Jack McFarland fra Will&Grace. Han læser til sygeplejerske, men opgiver faget og bliver danser for Jennifer Lopez. Ud over dem er der mandlige sygeplejersker i de tv serier, der specifikt foregår på hospitaler, som for eksempel Scrubs. Men det er vel også ved at være det. Eller hvad? Faktisk kommer redningen på den lidt sørgelige tilstand fra en ganske uventet kant, i form af den amerikanske forfatter Walt Whitman. Han arbejdede nemlig som sygeplejerske under den amerikanske borgerkrig. Han skrev sågar en artikel med titlen "The Great Army of the Sick" hvor han gennemgik forskellige oplevelser. Dejligt med et stærkt, mandligt forbillede, der kan lokke flere mænd til at blive sygeplejersker. Og så var han ... homoseksuel? Pokkers! Nå, men det er altså også helt ok, her i 2026.

28 august 2026

Som den opmærksomme læser nok har lagt mærke til, har der indtil nu været et mønster her på siden, som går ud på, at jeg har skrevet et indlæg på lige datoer - hver anden dag. Nu hvor jeg er gået igang på studiet igen, er det ikke sikkert jeg kommer til at holde dette mønster. Så er De advaret! I dag var en tung dag på skolebænken. Vi havde om emner som lidelse, sorg, håb og motivation. Det var spændende, men som så meget andet vi har om, kræver det også tid til at synke ind og blive fordøjet. Derfor går jeg heller ikke bare igang med at skrive om "håb", selv om der er masser at tage fat på. Man skal ikke bare kaste sig ud i tingene uden at tænke sig lidt om først. Heldigvis var de andre på mit hold gode til at sørge for at stemningen ikke blev for trist og alvorlig - før vi gik hjem blev der tid til at teste hvem der havde den blødeste bagdel. Nu vil jeg holde for i dag. Udenfor tordner og lyner det helt vildt, og jeg skal også igang med at læse noget i retning af 6 kapitler om psykiatriske sygdomme. Det bliver ikke lige i dag, men i morgen går jeg igang for alvor. Det minder mig iøvrigt om et godt ordsprog, her på falderebet: Der er to dage man ikke skal bekymre sig om: I går og i morgen.

4 september 2026

Nu er de første 14 dage gået på mit 3. semester på sygeplejerskeuddannelsen. Det har været et par travle uger, med meget nyt vi skulle lære, og med mange nye indtryk, og mange nye mennesker. På mandag starter jeg i praktik i psykiatrien, men i dag har jeg lige lidt tid til at samle tankerne. Der har været 3 overordnede emner på programmet: Organiseringen af sundhedsvæsenet, situationsbestemt kommunikation og psykiatri. Det er vist næppe forkert at sige, at det danske sundhedsvæsen på næsten alle måder befinder sig i en brydningstid lige nu. Det føles som om meget bliver ændret, herunder uddannelse, fordelingen mellem sektorerne, den nye region, supersygehuse og meget mere. Der er også små detaljer, som for eksempel det at Holbæk Sygehus skal hedde Holbæk Hospital efter nytår, fordi tingene skal ensartes. Det bliver spændende at se hvordan det hele går fremover, og det er meget muligt at en del bliver bedre. Situationsbestemt kommunikation er teori om hvordan man som sygeplejerske kommunikerer med patient og pårørende. Der er en række modeller, man kan benytte sig af, og en af de vigtigste pointer er, at det er patienten der er ekspert i deres eget liv. Derfor er det helt afgørende at patienten bliver inddraget i beslutningerne, hvis det overhovedet er muligt. Jeg vender tilbage til modellerne senere, det vil også fungere som en god forberedelse til min eksamen i januar. Hovedemnet de sidste par uge har været psykiatri, og man kan vel sige, at vi har fået en meget komprimeret introduktion, som jo også skal forberede os til vores praktik. Psykiatri er et kæmpe emne, og præcis som med anatomi eller farmakologi kan man dykke ned i bare det mindste hjørne, og så er der en hel ny verden man kan læse om. Man siger at hjernen er noget af det sidste her på jorden, som vi mennesker endnu ikke har fået udforsket grundigt, og så kan man jo tygge lidt på den. Noget andet jeg selv har tænkt lidt på her på det seneste er, hvordan man som sygeplejerske bærer sig ad med at håndtere det man kunne kalde svære patienter. Altså patienter hvor man selv bliver berørt - det er meget relevant indenfor psykiatrien, selv om det jo også gælder for somatikken. Det klare svar er, at hvis man af forskellige årsager ikke kan håndtere en bestemt kategori af patienter, så må man finde noget andet at arbejde med. Det er ret banalt, i virkeligheden, men jeg synes det er meget godt at få på plads, for mig selv. Præcis på samme måde som man heller ikke bliver jagerpilot hvis man har dårligt syn, eller får en stor karriere indenfor basketball hvis man er meget lav. Så må man finde noget andet. Og måske tager det noget tid inden man finder det helt rigtige.

8 september 2026

I går startede min praktik i psykiatrien. Den første oplevelse begyndte på vej hen til indgangsdøren til det psykiatriske behandlingssted. Jeg kiggede mig grundigt over skulderen for at holde øje med, om nogen skulle få den tanke, at jeg var en psykiatrisk patient. Det ville være helt forfærdeligt - så ville mit gode ry og rygte være sat over styr for evigt. Patienter i psykiatrien er udsat for en betydelig grad af stigmatisering i det danske samfund. Selv her i 2026, hvor vi alle burde være moderne, tolerante og forstående, bliver der stadigvæk set ned på psykiatriske patienter. Har du en sygdom i maven - det lyder ikke godt. Har du en sygdom i hjertet - det lyder bestemt ikke godt. Har du en sygdom i hovedet - så må du lige tage dig sammen, og iøvrigt er du sikkert selv uden om det. Det er underligt hvorfor det er sådan, men der er ingen tvivl om, at medierne spiller en stor rolle. Alle de mange film, der fremstiller psykiatriske patienter som farlige. Hvis De gerne selv vil tjekke deres syn på psykiatrien, kære læser, så prøv at gå forbi en normal skadestue først og derefter en psykiatrisk skadestue. Jeg vil vædde på det føles meget forskelligt, og måske er der endda en skamfuld følelse ved at gå ind på en psykiatrisk skadestue? Noget af det, der kendetegner psykiatriske patienter er, at de kan være meget komplekse - med en række diagnoser - og måske med en omtumlet tilværelse. Det sidste der er brug for, er stigmatisering. Katie Eriksson har skrevet en bog med titlen Det lidende menneske. I bogen kommer hun ind på, at fordømmelse af andre mennesker øger lidelsen, og er et absolut onde. Ingen skal kigge sig over skulderen på vej til psykiatrisk behandling, og ingen skal skamme sig.